Vores sortiment
Hos Hvidebæk har vi to sortimenter.
Et fast sortiment og et sommersortiment.

Sommersortiment
Baconostegriller
Vores ostegriller med goudaost lavet med hjemmesaltet og hjemmerøget bacon. Kun kvalitetsingredienser, som vi også ville spise ”rent”.

Fast sortiment
Big hot-dog
En Big-Hot-dog kaldes også i mange pølsevogne en ”knækpølse”. Den tilberedes i varmt vand, som en almindelig hot-dog. Men skal have lidt længere tid, da den er meget tykkere.

Sommersortiment
Chiligriller
Hvidebæks chilifrankfurter en stærk, men ikke så den brænder. Kan du godt lide lidt smagsmæssig ”Goddaw” skal du prøve den.

Sommersortiment
Chiliostegriller
Vores chiligriller laves med blød goudaost. Goudaostens sødme toner chilien lidt ned. Du ved, brænder chili dig, skal du drikke mælk og ikke vand. Osten virker på sammen måde i pølsen.

Fast sortiment
Frankfurter
En klassisk frankfurter i 125 gram – af høj kvalitet. Der er ikke så meget mere at sige. Et must på grillen.

Fast sortiment
Hvidløgsgrill
Godt med kød, godt med hvidløg. Smager fantastisk. Kunderne siger; ”Fedt med en hvidløgspølse, der virkeligt smager af hvidløg”. Bedst hvis du ikke skal kysse lige bagefter.

Sommersortiment
Kæmpegriller
Kan du ikke nøjes med vores Frankfurter på 125 gram, skal du da prøver den 200 grams Kæmpegriller. Det er samme fars – bare en længere pølse. En rigtig ”mandefrankfurter”.

Sommersortiment
Mexicogriller
En lækker 125 g Frankfurter. Inspireret af Mexicos smage. Produceret i Danmark.

Sommersortiment
Ostegriller
Ostegrilleren er lavet med en blød goudaost. Vi bruger goudaost, fordi den ikke bliver så brændende varm som andre ostetyper – oplever vi. Vi hakker osten i store tern, da vi synes, at osten både skal kunne smages og ses tydeligt i en ostepølse.

Fast sortiment
Ostepølse
Vi har altid haft den tykke frankfurter med ost. Den er massiv. Nogle synes, at den er ”lidt for meget” og vil gerne have en lidt lettere og tyndere ostepølse. Den har vi nu.”

Fast sortiment
Store grillpølser
En lækker 80 grams grillpølse i lammetarm.
Vi bruger frankfurterkrydderi, fordi en grillpølse skal have mere power end en ”kogepølse”
Ægte ingredienser
Hos Hvidebæk Pølsefabrik gør vi meget ud af, kun at tilsætte kvalitetsråvarer.
Vi salter og ryger selv vort bacon. Og vi bruger rigtig goudaost til vore ostepølser.
Almindelig Gouda til Hvidebæk pølser, og økologisk Gouda til Frilandsgris-pølser. Og derudover er alle Hvidebæk pølser glutenfri.


Hvidebæks grillpølser
Hos Hvidebæk laver vi ALLE klassikerne – i super god kvalitet. Grillpølser, store hot-dogs, frankfurtere, forskellige varianter af ostepølser, hvidløg, og de stærke chilier.
Vi er endnu ikke rigtigt til fancy pølser med kantareller, enebær eller dild. Vi har prøvet at lave dem. Men det er ikke det, kunderne vil have. Pølsekunder er kvalitetsbevidste og de kender deres klassikere.
Sådan er det.