Ovnbagt fisk med chiligriller

Snit noget hvidkål, gulerødder og squash i fine strimler.

Læg det i et ildfast fad

Køb noget fast fisk (Torsk, sej, kulmule) og læg i stykker ovenpå kålen

Bland lidt hvidvin, cremefine, salt, peber og noget fiskebullion – nok til at grøntsager er dækket

Sæt det i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Skær chilifrankfurter i tynde skiver på 3-4 mm

Tag fisken ud efter 20 minutter. Læg pølseskiverne ovenpå fisken, så den er dækket.

Tilbage i ovnen 15 minutter indtil pølseskiverne er let sprøde.

Så er der serveret.

Bacongryde med baconostefrankfurter

Svits en pakke bacontern (150-200 g) og et løg i tern i en gryde

Tilsæt en teske sød eller stærk paprika under svitsningen

Når bacon og løg har god farve tilsættes en dåse fx Heinz tomatsuppe, 1 dåse flåede tomater og en oksebullionterning samt peber efter behov.

Lad det småkoge lidt. Står der en sjat rødvin et sted, så hæld den i.

Mens sovsen småkoger, koges 2 kogeposer ris eller det, der svarer dertil.

Når ris er færdig tømmes poserne ned i et ildfast fad og bredes ud i et ensartet lag

Sovsen hældes jævnt ud over risene.

Tag 2-3 baconostegrillere og skær i ca 1 cm tykke skiver. Læg dem i et jævnt lag hen over risen med sovs.

Sæt fadet i ovnen i ca. 15 minutter ved 200 grader